Tømrer

Ejendomsgruppen udfører tømrer- og snedkerarbejde, både stort og småt, f.eks.:
  • Facadeisolering
  • Køkken-, bad- og garderobeskabe
  • Lofter
  • Gulve
  • Vægge
  • Vinduer og døre
  • Bygningskonstruktioner

Beklædt facadeisolering

Detaljerne kan variere, men grundlæggende består løsningen i, at stolper af trykimprægneret træ eller stålprofiler monteres på den eksisterende facade. Imellem disse monteres isoleringen i form af ruller eller batts. Skal der være flere lag isolering, lægges det næste lag lægter, så de krydser de første for at minimere kuldebroer, og her imellem monteres så næste lag isolering. Yderst monteres et vindtæt lag i form af vindpap eller vindgips. Selve beklædningen, som skal være minimum klasse 2 på enfamiliehuse, monteres på afstandslister for at sikre, at den ventileres tilstrækkeligt. En klasse 2-beklædning er en brandteknisk betegnelse, der betyder, at beklædningen giver mindst 10 minutters brandbeskyttelse af de bagvedliggende materialer samt beskyttelse mod brand i eventuelle hulrum. For at bryde kuldebroen ved murens overgang til fundamentet fortsættes isoleringen ned foran soklen omkring 300 mm under jordniveau med en beklædningsplade af fx eternit yderst. Når man allerede er under jorden, er det en god idé at overveje at lave et omfangsdræn.
BIGtheme.net Joomla 3.3 Templates